Når du bruger Pandektes AI Assistent, kan du både bygge videre i en eksisterende samtale eller starte en ny. Valget afhænger af, om du har brug for sammenhæng – eller en frisk start uden tidligere kontekst.
Nedenfor finder du en guide til, hvornår det er mest fordelagtigt at gøre hvad.
Hvornår giver det mening at fortsætte en samtale?
Det er ofte en fordel at blive i den samme samtale, når:
Sammenhæng er vigtig
Hvis du arbejder med en kompleks juridisk problemstilling, hjælper en fortsat samtale AI’en med at huske tidligere drøftelser og konklusioner.
Eksempel: Du analyserer proportionalitetsprincippets betydning i EU-Domstolens praksis og vil bygge videre på AI’ens tidligere analyser.
Effektivitet og tidsbesparelse
Det er hurtigere at præcisere eller uddybe et svar i den eksisterende samtale, fordi du slipper for at gentage konteksten.
Eksempel: Du har spurgt om reglerne for god advokatskik og vil nu vide, hvordan de kan anvendes i en bestemt sag.
Udvikling af argumentation eller dokumenter
Hvis du løbende forbedrer et juridisk dokument, fx et processkrift eller en kontrakt, hjælper en fortsat samtale AI’en med at bevare forståelsen af dokumentets udvikling. (Til denne type brug anbefaler vi også vores projekter.)
Eksempel: Du har en længere samtale med Pandektes AI, med henblik på at udarbejde argumentationen i et processkrift.
Fordele ved at fortsætte en samtale:
✔ Bevarer sammenhæng og historik
✔ Undgår at gentage baggrundsinformation
✔ Øger præcisionen i AI’ens svar
Mulige ulemper:
✘ AI’en kan hænge fast i tidligere antagelser, som især er et problem hvis disse har været irrelevante eller upræcise.
✘ Det kan blive svært at skifte emne uden at tidligere irrelevante elementer følger med
Hvornår er det bedre at starte en ny samtale?
En ny samtale er ofte det rigtige valg, når:
Emnet skifter markant
Hvis du går fra ét juridisk område til et helt andet, sikrer en ny samtale, at AI’en ikke blander irrelevante aspekter ind.
Eksempel: Du skifter fra at diskutere GDPR-bøder til at analysere arbejdsretlige klausuler.
Du vil nulstille konteksten
Hvis AI’en er begyndt at fejltolke spørgsmålet på grund af tidligere interaktioner, kan en ny samtale give en frisk start uden bias. Her anbefaler vi at du også forsøger at formulere dit spørgsmål anderledes, eller angribe problemstillingen fra en anden vinkel.
Eksempel: Du har diskuteret en kontraktbestemmelse i lang tid, men AI’en bliver ved med at misforstå en central klausul.
Du arbejder med flere uafhængige sager
En ny samtale sikrer, at information ikke utilsigtet sammenblandes på tværs af sager.
Eksempel: Du analyserer både en sag om markedsmisbrug og en om ophavsret og vil undgå, at AI’en blander argumenterne.
Fordele ved at starte en ny samtale:
✔ Giver en frisk start uden tidligere bias
✔ Undgår sammenblanding af urelaterede emner
✔ Kan give mere præcise svar på nye problemstillinger
Mulige ulemper:
✘ Du skal gentage relevant baggrundsinformation
✘ Mindre kontinuitet i komplekse analyser
Konklusion
Valget mellem at fortsætte eller starte en ny samtale afhænger af, om du har brug for historikken – eller en ren start:
Fortsæt samtalen, når du arbejder med ét sammenhængende juridisk emne, hvor historikken er vigtig.
Start en ny samtale, når du skifter emne, vil nulstille konteksten eller håndtere uafhængige problemstillinger.
Ved bevidst at vælge den rette tilgang kan du optimere din brug af Pandektes, få mere præcise svar og effektivisere din researchproces.
