Spring videre til hovedindholdet

Tip # 3 - Del dine spørgsmål op – få skarpere og mere præcise svar

Når du stiller spørgsmål til Pandektes AI Assistent, får du de bedste resultater ved at dele dine spørgsmål op i mindre dele. På den måde bliver søgningen mere præcis, og AI’en forstår bedre, hvad du leder efter.

Jonas No Sjølund avatar
Skrevet af Jonas No Sjølund
Opdateret for over 3 måneder siden

Når du stiller spørgsmål til Pandektes AI Assistent, får du de bedste resultater ved at dele dine spørgsmål op i mindre dele. På den måde bliver søgningen mere præcis, og AI’en forstår bedre, hvad du leder efter.

Hvorfor opdele spørgsmål?

  • Mere præcis søgning

    Når du bryder et komplekst spørgsmål ned i flere mindre spørgsmål, hjælper du AI Assistenten med at fokusere på ét emne ad gangen. Det mindsker risikoen for, at information blandes sammen, og øger chancen for at få et klart og brugbart svar.

  • AI’en forstår dig bedre

    Et delt spørgsmål gør det lettere for AI’en at afkode din hensigt. Det reducerer misforståelser og sikrer, at svaret rammer det, du faktisk vil vide.

  • Mere konkrete og relevante svar

    Jo mere specifik og afgrænset din forespørgsel er, desto mere konkret og præcist bliver svaret – med større sandsynlighed for, at de mest relevante kilder bliver inddraget. (Læs mere om dette i artiklen om Tip #2.)

  • Metodisk vejledning af AI’en

    Ved at stille ét spørgsmål ad gangen kan du gradvist guide AI Assistenten hen mod det endelige svar. Det gør det lettere at justere og finpudse svarene undervejs. (Læs mere om dette i artiklen om Tip #4.)


Eksempler på opdelte og uopdelte spørgsmål

Uopdelt (for bredt):

“Medarbejderen har haft performanceproblemer, nægtet forbedringsplan, og stillingen nedlægges. Er opsigelsen saglig?”

Her ved AI’en ikke om nogen forhold er vigtigere end andre, og du får derfor en overordnet besvarelse på de 3 individuelle forhold.


Opdelt (meget bedre):

“Er performanceproblemer en saglig grund til opsigelse?”

(Når du har svaret)

“Er nægtelse af forbedringsplan en saglig grund til opsigelse?”

(Når du har svaret)

“Er nedlæggelse af stillingen en saglig grund til opsigelse?”

Her kan AI’en give et klart svar på hvert forhold – og du kan bagefter samle konklusionerne.


Et andet eksempel:

  • Uopdelt:

    “Hvilke regler gælder for opsigelse af en medarbejder, og hvordan skriver jeg et opsigelsesbrev?”

  • Opdelt:

    “Hvilke regler gælder for opsigelse af en medarbejder?”

    (Når du har svaret)

    “Vil du skrive et udkast til et opsigelsesbrev baseret på reglerne?”

På den måde kan du først få styr på reglerne og derefter få hjælp til det konkrete dokument.


Ved at dele dine spørgsmål op hjælper du AI Assistenten med at levere mere præcise, brugbare svar – og du får en mere struktureret proces, hvor du kan styre dialogen trin for trin.

Besvarede dette dit spørgsmål?