Pandektes AI Assistent har indbygget kendskab til juridisk metode og retskilder, men den er ikke en erstatning for din faglige ekspertise. Du er stadig specialisten – og dine erfaringer kan hjælpe AI’en med at levere bedre, mere målrettede svar.
Tænk på det, som hvis du havde en studerende eller en yngre medarbejder til at hjælpe dig. Jo mere du fortæller dem om opgaven og hvilke aspekter, der er vigtige, jo bedre bliver resultatet.
Hvorfor vejledning gør en forskel
Skarpere svar med din viden
Du kender nuancerne og de praktiske overvejelser i dit område. Ved at dele denne viden med AI’en kan du sikre, at svarene bliver mere relevante og anvendelige.
Metodisk vejledning
Hvis du arbejder med et område, du ikke kender helt, kan du stadig styre AI’en ved at udpege, hvad der skal uddybes.
At bede AI’en om blot at “uddybe” er ofte for bredt – den ved ikke, hvad du finder vigtigt.
Ved at specificere, hvilke elementer der skal forklares, vejleder du den metodisk, så den kan fokusere på det, der er relevant for dig.
Eksempler på vejledning
Uden vejledning:
“Kan du uddybe reglerne for opsigelse?”
AI’en vil give et generelt svar uden fokus på dine specifikke behov.
Med vejledning:
“Kan du uddybe, hvad der gør nedlæggelse af en stilling reel, og hvilke saglige hensyn der skal tages i betragtning?”
Her ved AI’en præcist, hvilke aspekter den skal fokusere på, og du får et svar, der er tættere på det, du rent faktisk leder efter.
Sådan vejleder du AI Assistenten
Del din juridiske erfaring, så AI’en ved, hvilke aspekter der er vigtige.
Udpeg præcist, hvad du vil have uddybet, især når du arbejder med områder, du ikke kender fuldt ud.
Brug opfølgende spørgsmål til gradvist at guide AI’en frem mod det ønskede resultat.
Ved at vejlede AI Assistenten med din juridiske viden kan du styre den metodisk og få svar, der er mere målrettede, relevante og anvendelige – næsten som at have en erfaren kollega til at sparre med.
