Spring videre til hovedindholdet

Sådan installerer du Pandektes i Word

En guide til installering af Pandektes i Word

Skrevet af Rasmus Raagaard Larsen

Denne artikel viser, hvordan du installerer Pandektes i Word i Microsoft Word.

Pandektes for Word er et add-in, der gør det muligt at bruge Pandektes direkte i Word. Når add-in’et er installeret, kan du åbne Pandektes som et panel ved siden af dit Word-dokument og arbejde med juridisk research, udkast, omskrivning og ændringsforslag uden at forlade Word.


Før du starter

For at installere og bruge Pandektes i Word skal du have:

  • adgang til Microsoft Word

  • en aktiv Pandektes-bruger

  • internetforbindelse

  • tilladelse til at installere add-ins i Word

I nogle organisationer administreres Word add-ins centralt af IT-afdelingen. Hvis du ikke selv kan installere Pandektes i Word, kan det derfor være nødvendigt, at din Microsoft 365-administrator gør add-in’et tilgængeligt for dig.


Når din organisation administrerer Add-ins centralt

I nogle organisationer kan brugere ikke selv installere add-ins i Word. Det skyldes typisk, at organisationens Microsoft 365-administrator styrer, hvilke add-ins der må bruges.

Hvis du ikke kan finde Pandektes i Word, eller hvis du får en fejlbesked, når du forsøger at installere add-in’et, skal din IT-afdeling muligvis gøre add-in’et tilgængeligt for dig.

Din IT-afdeling kan normalt gøre dette på én af følgende måder:

  1. Installere Pandektes centralt for hele organisationen (anbefalet)

Kontakt derfor din interne IT-afdeling og bed dem om at gøre Pandektes tilgængeligt via Microsoft 365 Admin Center.


Installation via Microsoft 365 Admin Center (anbefalet)

Hvis du er Microsoft 365-administrator, kan du installere Pandektes centralt for brugere i organisationen.

Dette gøres typisk via Microsoft 365 Admin Center, hvor add-in’et kan tildeles til enten udvalgte brugere, grupper eller hele organisationen.


Add-ins kan installeres gennem portalen til integrerede apps, som vist herunder.


Der kan enten søges efter “Pandektes” under “Få apps”, eller vores XML-fil kan uploades via “Upload brugerdefinerede apps”. XML-filen er vedhæftet nedenfor.

OBS: Når add-in’et er installeret centralt, kan det tage op til 24 timer før det bliver synligt i Word.


XML-fil


Installér Pandektes direkte i Word

I nogle tilfælde kan du selv installere Pandektes direkte fra Microsoft Word.

Step by step

  1. Åbn Microsoft Word.

  2. Gå til Home i topmenuen.

  3. Klik på Add-ins.

  4. Søg efter Pandektes.

  5. Vælg Pandektes.

  6. Klik på add.

  7. Add-in’et bliver nu føjet til Word og vil ligge tilgængeligt oppe i højre hjørne af "home" siden.


Log ind i Pandektes

Når du åbner Pandektes i Word første gang, skal du logge ind.

Brug den samme e-mailadresse, som du normalt bruger til Pandektes.

Hvis din organisation bruger single sign-on (SSO), skal du logge ind gennem organisationens normale loginflow.


Når installationen er gennemført

Når Pandektes' Add-in er installeret og du er logget ind, kan du begynde at bruge Pandektes direkte i Word.

Du kan blandt andet:

  • stille spørgsmål til dit dokument

  • få hjælp til at omskrive tekst

  • få ændringsforslag som registrerede ændringer

  • skrive nye klausuler og afsnit

  • bruge juridiske kilder direkte fra Word

Du kan læse mere om funktionerne i artiklen: Hvad kan jeg bruge Pandektes til i Word?


Fejlfinding

Jeg kan ikke finde Pandektes i Word

Hvis du ikke kan finde Pandektes under Add-ins, kan det skyldes, at din organisation administrerer add-ins centralt.

Kontakt din IT-afdeling og bed dem om at gøre Pandektes tilgængeligt for dig.


Jeg kan se Pandektes, men kan ikke installere det

Hvis du kan finde Pandektes i Word, men ikke kan installere add-in’et, skyldes det typisk manglende tilladelser i Microsoft 365.

Kontakt din Microsoft 365-administrator og bed dem kontrollere, om du har tilladelse til at installere add-ins.


Har du brug for hjælp?

Hvis du har problemer med installation, adgang eller login, kan du kontakte Pandektes via chatten, [email protected] eller tage fat i din kontaktperson hos Pandektes.

Vi hjælper gerne med at få Pandektes for Word sat op i din organisation.

Besvarede dette dit spørgsmål?